Kontorskilte
Virksomheder med mange kontorlokaler har brug for forskellige skilte, som signalerer noget forskelligt. Det kan fx være navneskilte, skilte der viser vej, skiltning til konferencelokaler, skiltning til lager, eller det kan være skiltning, som fortæller, at man ”ikke vil forstyrres”. Uanset hvilken type skilte en virksomhed har brug for, så kan man få designet kontorskilte efter smag og behov hos en skiltebutik. Har man en bestemt indretningsstil i virksomheden, så er det oplagt at få designet kontorskilte, som matcher.
Plastikskilt Gravering
(180.00x60.00 mm)
Plastikskilt Gravering
(140.00x50.00 mm)
Akrylskilt
(360.00x100.00 mm)
Plastikskilt Gravering
(140.00x60.00 mm)
Mange virksomheder har kontorlokaler, hvor medarbejdernes navn står på et skilt på døren. Det gør det utrolig nemt både for medarbejderne internt, men også for besøgende i virksomheden at finde frem til den rette medarbejder. Det giver også en større følelse af at høre til i virksomheden, når man som medarbejder har sit navn stående på døren, og dermed oplever man mere, at man har ”sit eget kontor”. Kontorskilte med navn bør være tydelige, og som regel er der tale om et enkelt design som fx hvid baggrund med sort skrift, men det kan udformes og tilpasses på mange måder. Der kan være forskel på, om alle kontorskilte med navne i virksomheden, er ens, eller om der fx anvendes nogle forskellige kontorskilte alt efter om det er en medarbejder eller en direktør, der sidder bag døren.
Uanset om man er mere eller mindre stedkendt i virksomheden, så er det en fordel med skiltning, som viser vej til bestemte lokaler. Det kan fx være konferencelokaler, mødelokaler, kantinen, toiletterne, lageret eller tagterrassen. Ved en tydelig skiltning bliver det meget nemmere for ansatte og besøgende at finde vejen til de forskellige lokationer, hvilket er praktisk i en travl hverdag. For kunder og samarbejdspartnere, som ikke kender virksomheden så godt, er det en rigtig god service, at man sørger for at have en tydelig skiltning. Man kan få designet kontorskilte, som viser den rette vej, og få dem tilpasset, så de både er tydelige og samtidig passer til virksomhedens øvrige interiør.
Hvis man er en virksomhed med et større lager, så kan man sætte skilte op på lageret, som viser, hvad der er i de forskellige rum, og hvor forskellige produkter befinder sig. Dermed kan man nemt organisere og holde orden i sin kontorvirksomhed. Hvad enten det er kontorartikler eller forskellige produkter, I ønsker at holde styr på, så er der ingen tvivl om, at en god skiltning giver det bedste overblik for alle medarbejdere.
Et andet meget populært kontorskilt er ”vil ikke forstyrres”-skiltet. Det er praktisk anvendeligt i forbindelse med møder både i de store konferencelokaler, mindre mødelokaler, eller til det lille møde, hvor man måske kun er to til at diskutere en arbejdsopgave, der skal løses, eller hvis man fx afholder MUS-samtaler med medarbejderne og ikke vil forstyrres. ”Vil ikke forstyrres”-skilte kan sættes på døre eller dørhåndtag og kan nemt anbringes og fjernes efter behov.
Er I en kontorvirksomhed, som skal have nye kontorskilte, så tag udgangspunkt i jeres virksomheds stil og find frem til, om I ønsker skilte med et enkelt minimalistisk udtryk, eller om det skal være skilte med elegant skrift eller noget helt tredje. Det vigtigste er, at skiltningen er tydelig, og at den passer til jeres behov. I finder mere inspiration hos en skiltebutik, hvor I kan få fremstillet de helt rigtige skilte, som matcher til jeres virksomhed. Uanset om I har brug for nogle få skilte eller et større parti kontorskilte, så er der gode tilbud at finde online, hvor I nemt kan bestille jeres skilte og få dem direkte leveret.